Forleden blev jeg kontaktet af Cecilia fra Danmarks Rygrad. De syntes at Udkant var, og er, et spændende projekt og spurgte om de måtte lave et lille portræt af mig til deres instagram. Medieglad som jeg er, krævede det ikke megen betænkningstid.
Cecilia havde en idé om at tage et par billeder til portrættet, og de skulle gerne tages et sted som har en betydning for mig. Derfor aftalte vi at mødes i Hoverdal plantage, en kølig og snehvid formiddag, midt i Januar.
Jeg lavede lidt varm kaffe, smed det i thermokanden og skøjtede afsted i bilen på isglatte veje. Heldigvis var Cecilia nødsaget til at lidt langsommere end beregnet, og det gav mig en herlig mulighed for lige at kaste dronen op i luften. Et af billederne kan du se her ved siden af.
En af de mange fornøjelser der er ved at have læseferie, og selv at kunne bestemme over tiden er, at kunne drage ud i udkanten med kamera og drone, lige når vejret er til det.
Et billede som dette, med sneklædte træer, har jeg haft i tankerne i lang tid.
Nå, men snart kom Cecilia også trillende og vi kunne, inden længe, komme igang med at sludre.
Der skulle dog først lige tages et par billeder og jeg fik lov til at folde mig ud som top model.
Du kan se et par af billederne her i indlægget. Besøg Cecilia på instagram ved at trykke HER.
Hvad der kom ud af vores snak, og utroligt nok alt mit sludder, kan du læse herunder. Husk også at svinge forbi Danmarks Rygrad HER.
Tak for besøget – kom gerne igen og del indlægget hvis du tror det kan interessere nogen du kender.
(1/2
For mig er der slet ikke noget negativt over ordet Udkantsdanmark Jeg synes det lyder sådan lidt spændende, udkanten, ikke? Det er sådan et sted hvor der er eventyr og masser af opdagelse at gå på. Det er det jeg gerne vil vise med Udkant.dk.
Alle de muligheder vi har lige uden for døren, og som jeg selv har lært at sætte så meget pris på. Jeg har altid haft den der kærlighed til stederne herude, men har tidligere ikke været så god til at bruge naturen. Mine forældre forsøgte at slæbe mig med masser af gange igennem min opvækst. I dag forstår ikke, at jeg ikke havde lyst.
Det er ikke noller at tage ud i naturen, det vil jeg gerne vise. Så projektet ”Udkant” er også et forsøg på at inspirere og motivere dem der er yngre, til at få øjne op for at komme ud. Altså, man behøver ikke være Bear Grylls for at sætte pris på naturen.
Her den anden dag fik jeg en kommentar fra én der rigtig godt kan lide at følge med på Instagram fordi det får ham til at tænke en ekstra gang over hvad der egentlig er herude. Det synes jeg er fedt.
(2/2
Jeg er en af de få som er blevet her. De fleste fra min vennegruppe er flyttet til Århus og København for at studere. Det bliver man jo nødt til hvis der er noget specifikt man vil læse. Det har jeg bare aldrig haft lyst til.
Men jeg føler altid at jeg skulle forsvare at jeg blev – jeg skulle jo nødigt gro fast, fik jeg at vide, men altså, det preller af.
Men det er nok også lidt i provokation at jeg vil vise at man godt kan blive her og samtidigt blive til noget.
Jeg vil også gerne flytte lidt på opfattelsen af hvornår man er noget. For mig handler det om at man gør det man har lyst til. Det er ærgerligt med det arbejde der bliver ofte set ned på, for eksempel fabriksarbejde. Hvis det er det man gerne vil, så er det bare sådan det skal være, men hvis man har lyst til noget andet, så er det bare vigtigt at vide at det kan man også selv om man bor her
